Værdier for Dansk Sundhedstjeneste

Værdierne er hjørnestenene eller rødderne i en virksomhed. De er fundamentet for vore handlinger over for os selv, vores kollegaer og vores brugere.

Dansk Sundhedstjenestes værdier, udspringer af de holdninger og værdier, der indgår i vort fællesskab, som en del af det danske mindretal i Sydslesvig. Vores kommunikation og sprog i dagligdagen er dansk; og vi er tosproget.

Faktisk er værdierne den stærkeste og mest grundlæggende motivationsfaktor, og jo tættere personlige og organisatoriske værdier ligger ved hinanden, jo større kan Dansk Sundhedstjenestens effektivitet og synlighed blive.

Arbejdsglæde

  • Gennem faglig, social og personlig udvikling øger vi den fælles arbejdsglæde.
  • Vi engagerer os med henblik på vores brugere og vores medarbejders behov.
  • Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og den holder vi ved lige, så alle både møder op på arbejdet og går hjem med et stort smil på læberne.

Proaktivitet

  • Vi arbejder forebyggende og ønsker dermed at være foran.
  • Vi er foran med uddannelse og kvalitet.
  • Vi arbejder for vore brugeres behov og opnår derved de bedste resultater.

Synlighed

  • Vi ser hinanden som menneske og som kollega.
  • Vi er synlige i det danske mindretal i Sydslesvig.
  • Hver enkelt medarbejder, med sin kompetence, viser sin synlighed gennem sin kompetence.
  • Vi er synlige i samfundet, såvel over for det danske mindretal og det tyske flertal.

Tillid

  • Vi har tillid, respekt og anerkendelse over for hvert enkelt menneske vi møder gennem vores arbejde.
  • Gennem vores handlemåde får andre tillid til os og vores arbejde.
  • Vi lægger initiativ og ansvar så tæt på vore brugere som muligt, og opnår derved bedre resultater og troværdighed.
  • Så meget hjælp som nødvendigt, så lidt hjælp som muligt.

Faglighed

  • Vi forøger medarbejdernes faglighed ved hjælp af handleplaner med input fra medarbejderne.
  • Gennem Dansk Sundhedstjenestens formål og medarbejdernes kompetencemål sker der en kontinuerlig udvikling af medarbejdere og teams.
  • Vi leverer kvalitet til tiden; vi er der, når der er behov.

Fællesskab

  • Vi dyrker vores fællesskab uden at tabe medarbejdernes unikke væsen af vores fokus.
  • Hver enkelt medarbejder er en del af fællesskabet og fællesskabet består af hver enkelt medarbejder.
WordPress Cookie Plugin von Real Cookie Banner