Projektkoordinator søges til ”Sammen om fællesskaber” i Sydslesvig

Brænder du for fællesskab og brobygning?

Vil du stå i spidsen for et nyt og meningsfuldt initiativ, der bekæmper ensomhed blandt ældre i det danske mindretal? Har du overblik, hjertevarme og lyst til at gøre en konkret forskel? Så er du måske vores nye projektkoordinator.

Om projektet

”Sammen om fællesskaber” er et unikt samarbejde mellem Dansk Sundhedstjeneste, Dansk Kirke i Sydslesvig og Sydslesvigsk Forening. Projektet har til formål at række hånden ud til ensomme ældre og hjælpe dem tilbage i de rige kulturelle og sociale fællesskaber, som findes i vores mindretal. Vi gør det gennem en helt ny ”menukort-model” og et korps af dedikerede frivillige ledsagere og telefonvenner.

Du kan få flere informationer om stillingsopslaget på SSF’s hjemmeside.

 

WordPress Cookie Plugin von Real Cookie Banner