Børnehaver
Børnehaver
Den enkelte institution er tilknyttet en bestemt skolesygeplejerske.
Skolesygeplejerske og skolelæge arbejder for sundhedsfremme i børnehaven.
Personale i børnehaver har mulighed for at bruge skolesygeplejersken som konsulent i forhold til emner, der vedrører børns sundhed og trivsel.
Sygeplejersken kan rådgive om:
- kost
- fysisk aktivitet
- hygiejne m.m..
OBS: Der vil efter aftale være mulighed for deltagelse i projekter samt forældrearrangementer.
I børnehaven vil den lovpligtige undersøgelse af indskolingsbørnene blive gennemført, dette sker typisk i efterårs og forårs månederne.
En gang om året kommer skoletandlægen og undersøger alle børn i alderen 3 - 6 år. Vores profylakseassistent indenfor tandplejen kommer en gang om året i børnehaven.
Børn med særlige behov
"Einzelintegration"
Børn der har brug for støtte, bliver henvist til Sundhedstjenesten (gælder for børnene der bor i Flensborg by) eller den tyske sundhedsforvaltning (Gesundheitsamt) (gælder for de børn der bor i yderdistrikterne) med henblik på udviklingsvurdering. Der udarbejdes en lægeerklæring til brug ved pædagogers og forældres ansøgning om ekstra hjælp i børnehaven eller i hjemmet.
"Beurlaubung"
Skolelægen udarbejder ved behov en lægeerklæring til brug ved pædagogers og forældres ansøgning om ”Beurlaubung” (hvis et skolepligtigt barn skal have udsat skolestarten).
Hjerting
Børn fra 6 – 13 år har mulighed for aflastning/kurophold på Hjerting Kystsanatorium.
Andre ydelser
Hygiejnebelæring
Skolepraktikanter og personale der arbejder med madvarer, har mulighed for at få en [hygiejnebelæring] på Sundhedstjenesten.





