Home

Børnehaver

Børnehaver

Vigtigt, åben i et nyt vindue. Udskriv

Den enkelte institution er tilknyttet en bestemt skolesygeplejerske. Klik her for at se, hvem der er tilknyttet din institution.

Skolesygeplejerske og skolelæge arbejder for sundhedsfremme i børnehaven.

Personale i børnehaver har mulighed for at bruge skolesygeplejersken som konsulent i forhold til emner, der vedrører børns sundhed og trivsel.

Sygeplejersken kan rådgive om:

  • kost
  • fysisk aktivitet
  • hygiejne m.m..

 

OBS: Der vil efter aftale være mulighed for deltagelse i projekter samt forældrearrangementer.

Mulige overordnede emner til foredrag ved skolesygeplejerske vil være

  • Kost og motion
  • Trivsel og velvære
  • Opdragelse
  • m.m.

 

I børnehaven vil den lovpligtige undersøgelse af indskolingsbørnene blive gennemført, dette sker typisk i efterårs og forårs månederne.

En gang om året kommer skoletandlægen og undersøger alle børn i alderen 3 - 6 år. Vores profylakseassistent indenfor tandplejen kommer ligeledels en gang om året i børnehaven.

Børn med særlige behov

Udviklingstest

Børn fra 0 – 6 år der ikke fungerer optimalt har mulighed for at komme til en udviklingstest på Sundhedstjenesten.

"Einzelintegration"

Børn der har brug for støtte i børnehaven, bliver henvist til Sundhedstjenesten (gælder for børnene der bor i Flensborg by) eller den tyske sundhedsforvaltning (Gesundheitsamt) (gælder for de børn der bor i yderdistrikterne), for i samarbejde med pædagoger og forældre, at udarbejde en ansøgning, så der bliver mulighed for ekstra hjælp i børnehaven eller i hjemmet.

"Beurlaubung"

Skolelægen udarbejder ved behov, i samarbejde med pædagoger og forældre ansøgning om ”Beurlaubung” hvis et skolepligtigt barn ikke kan starte i skole.

Hjerting

Børn fra 4 – 13 år har mulighed for aflastning/kurophold på Hjerting Kystsanatorium.

Andre ydelser

Hygiejnebelæring

Personale der arbejder med madvarer, har mulighed for at få en [hygiejnebelæring] på Sundhedstjenesten.

Helbredsattest

Skolelægen udsteder en [helbredsattest] for nyansat personale.

1. hjælps kurser

Der tilbydes [1. hjælps kurser] via skoleforeningen til alle ansatte.