Home

Etisk grundlag

Etisk grundlag

Vigtigt, åben i et nyt vindue. Udskriv

OBS: Du kan downloade hjemmeplejens idegrundlag "Pflegeleitbild" på tysk her.. 

Hjemmeplejens idegrundlag


Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig, er Social- og Sundhedstjeneste for det danske mindretal i Sydslesvig.

I tilfælde af sygdom og ved behov for ældrepleje, giver vi medlemmerne af det danske mindretal mulighed for at blive behandlet og plejet af kvalificeret, danskorienteret personale.

Oplevelsen af sundhed er altid forbundet med de fysiske, psykiske og åndelige grundbehov, og det udløser den personlige indsats for vedligeholdelse og styrkelse af helbredet. Derfor bliver sundhed og sygdom forstået som dynamiske processer, der har stor indflydelse på aktiviteterne i hverdagen.

I sygeplejen orienterer vi os efter Liliane Juchli´s plejemodel.

Aktiviteterne i dagligdagen, er udtryk for livsførelse i forhold til de grundlæggende behov.

De enkelte aktiviteter må ikke betragtes isoleret, men skal ses sammenhængende – det hjælper os med at forstå mennesket som helhed, i den situation det lige netop befinder sig i.
Plejen understøtter eller overtager stedfortrædende de enkelte funktioner, når mennesker er fysisk, psykisk eller socialt svækkede.

Formålet med plejen er, at klienten bibeholder den samme - eller genopnår den bedst mulige funktionsevne til selvstændig livsførelse og yder hjælp til tilpasning af nye, sygdomsbetingede vilkår. 

Vore sygeplejersker arbejder fortroligt og tager hensyn til klienten. De udfører dette arbejde planlagt og selvstændigt, i henhold til et plejeteoretisk grundlag og ud fra anerkendte metoder.

Mennesket er så vidt muligt aktivt, kreativt og selvansvarligt.
Er dette indskrænket pga. af sygdom eller alder, vil vi i samarbejde med klienten og dennes sociale netværk forsøge, at genopbygge disse færdigheder.