Indskolingsundersøgelse
Indskolingsundersøgelse
Indkaldelse
Alle elever i førskolegruppen indkaldes til indskolingsundersøgelse ca. 14 dage før undersøgelsen. Med indkaldelsen følger spørgeskema til forældrene. Skemaet samt det gule børnehæfte (undersøgelshæfte/ barnets bog) og vaccinationskort medbringes på undersøgelsesdagen.Før undersøgelsen
Sygeplejersken og lægen mødes med børnehavepædagogen, som beskriver hvordan barnet fungerer i børnehaven. Både som individ og som deltager i en gruppe.Undersøgelsen består af:
- Samtale
- Fysisk undersøgelse foretages af skolelæge og skolesygeplejerske
- Vaccinationsanbefalinger
- Samtale, råd og vejledning ud fra undersøgelsen
- Samtale
- Skolelægen indleder undersøgelsen med en samtale om sundhed med barn og forældre. Samtalen kan også tage udgangspunkt i barnets eller forældrenes ønsker.
- Fysisk undersøgelse af barnet
Sygeplejersken:
- Undersøger syn og hørelse (af og til er dette gjort et par dage inden selve lægeundersøgelsen).
- Måler og vejer barnet
- Undersøger for skelen, rummelig sans og farvesans
Skolelægen:
- Vurderer umiddelbart barnets helbredstilstand. Ser barnet rask og glad ud, er det træt, trist, blegt eller andet? Passer vægten med højden?
- Kigger i ørene; er trommehinden hel eller er der dybt siddende ørevoks?
- Kigger i munden; er mandlerne store, hvordan med tænderne?
- Mærker på kirtlerne på halsen.
- Kigger på huden; er der eksem eller vorter?
- Lytter på hjerte og lunger.
- Kigger på ryggen, er den lige?
- Mærker på maven.
- Undersøger drengenes genitalier (er stenene nede, er der en forhudsforsnævring)
- Undersøger motorikken: Hvordan er balancen? Hvordan er koordinationen mellem syn og bevægelse?
- Undersøger finmotorikken?
- Kontrollerer vaccinationskort, kommer med anbefalinger, og tilbyder evt. vaccination af barnet.
Samtale, råd og vejledning ud fra undersøgelsen
Hele undersøgelsen og samtalen rundes af sammen med forældrene. Skolelægen giver råd og vejledning efter behov. Pædagogerne informeres efter aftale Efter undersøgelse af alle børnene, informerer skolelægen pædagogen om relevante problemstillinger hos børnene.Det vil typisk være konkrete ting som et barn, der ser, eller hører dårligt, eller om der er fodvorter eller vandvorter hvor der skal tages hensyn til evt. smitterisiko.

