Home Børn og Unge Andre Opgaver Lus

Lus - Vores hemmelige og ubehagelige medbeboere

Lus - Vores hemmelige og ubehagelige medbeboere

Vigtigt, åben i et nyt vindue. Udskriv

Lus er skadedyr, der lever på og af vores krop. De har brug for hår, luft, blod og en bestemt temperatur (28-30° C), så trives de bedst.
Man kan smittes direkte ved at ”stikke hovederne sammen” eller indirekte ved fælles brug af hårbørster, hovedpuder m.m. Tæt hængende jakker, huer i garderoberne, skolebussæderne eller den hjemlige sofa kan ligeledes være smittekilder.

Vigtigt er dertil at sige, at alle kan blive smittet, og at lus kan lide at bo i et hvilket som helst hår!

Hvis barnet/den unge har lus, er forældre forpligtet til at melde det til de institutioner, hvor barnet går

Det første tegn på lus viser sig ved en pludselig, heftig kløen på hårbunden, især i nakken, i tindingerne og bag ørerne. Denne kløen opstår, fordi lusene sprøjter et blodfortyndende sekret ind i huden, når de stikker mennesket (som ved et mygstik). 
En lus kan lægge 4-7 æg om dagen. Ægget ligger godt beskyttet i et svøb (på tysk Nisse) og klistres fast til hårene ca 1-2 cm fra hårbunden og kan ikke fjernes med en almindelig kam.
Efter 8-9 dage udklækkes larverne. Disse er formeringsdygtige efter yderligere 8 dage. 

Ovenstående cyklus bliver ved og ved og ved ....medmindre, der iværksættes en grundig og effektiv behandling af samt information til: den smittede, familien, det sociale netværk og omgivelserne!

Fremgangsmåden:

Vi har lus! - hvad nu?

  • Kontroller hårene regelmæssigt.
  • Hvis der er luseæg, er der også lus.
  • Levende lus er meget lysfølsomme og hurtige – de ses sjældent.

1 Informere:

Informer skole, fritidshjem, børnehave og andre kontaktpersoner.

2 Behandle:

Kontroller alle familiemedlemmer.
Til bekæmpelsen skal der bruges de midler, der er anerkendt efter §18 Infektionsschutzgesetz. 
Der behandles 2 gange: 1. behandling (1.dag) og 2.behandling (8.dag).
Fremgangsmåden skal nøje overholdes.

3 Forebyg:

Kontroller samtlige familiemedlemmer regelmæssigt.
Vask jakker, huer m.m. jævnligt.

Lusemidler efter § 18 Infektionsschutzgesetz (IfSG)

Informationer om produkternes virkemåde.

Fysisk virkende midler
  • Lægger sig om lus og luseæg.
  • Lukker for ilttilførselen.

Lusen dør af iltmangel og æggene bliver hæmmet i udviklingen.
Medicinprodukterne er baseret på kokos-, soja-, neemolie og dimeticon.
Der er ingen resistensudvikling.

Kemisk virkende midler
  • Virker på lusenes nervesystem (der først udvikles efter 4 dage).
  • Virkemidlet er et insekticid.

Anvendelsen er ud fra et toxikologisk syn ikke ubetænkeligt.
Der kan udvikles resistens (DK: 70% resistens mod Permetrin)
Medicinprodukterne er baseret på alletrin, lindan, pyretrum eller permetrin.

Opgavefordelingen

Skoler, børnehaver, fritidshjem

Der kræves ingen speciel medicinsk baggrund for tilegnelse af grundviden i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af lus. Det forventes at alle lærere, pædagoger samt pædagogmedhjælpere har denne viden. 

Hvis et eller flere børn eller personalet har lus, er institutionen forpligtet til at melde dette til Sundhedstjenesten.
Institutionen iværksætter selv foranstaltninger til bekæmpelsen af lus.
Institution må først besøges igen når der foreligger en attest på, at man er fri for lus og luseæg.
Reglerne for, om hvornår en smittet person må besøge institutionen igen følger de gældende retningslinjer. 

Forældre

Forpligtet til at tage kontakt til deres barns institution og informere om, at deres barn har lus.
Ansvarlige for behandlingen af den smittede person.
Ansvarlige for, at supplerende hygiejneforanstaltninger gennemføres i hjemmet for at afbryde smittevejene.
Ansvarlige for, at der gennemføres en 1. og 2. behandling.

Sundhedstjenesten

Modtager meldinger om smitsomme sygdomme og leder disse videre til det respektive Gesundheitsamt. Skolesygeplejersken bidrager til at bekæmpe luseplagen hos den enkelte ved tilbud om f. eks. hjemmebesøg, informationer på klassen (ved de større børn) samt forældreaftener, for her at få forældre ind i et aktivt og målrettet samarbejde.

Sygeplejersken kontrollerer gerne den smittede person og udsteder evt. derefter en gratis attest. Kontakt den ansvarlige skolesygeplejerske i dit område og lav en individuel aftale.