Hygiejnebelæring
Hygiejnebelæring
Infektionsschutzgesetz Paragraf 42
Personer, som erhvervsmæssigt beskæftiger sig med levnedsmidler, skal have en hygiejnebelæring hos Gesundheitsamt eller Dansk Sundhedstjeneste.
Dansk Skoleforening tilbyder hygienebelæringer til alle ansatte i det danske mindretal i Flensborg, Kreis Nordfriesland og Kreis Schleswig-Flensburg, men ikke i Kreis Rendsburg/Eckernförde.
Der skal afleveres en attest på en gennemgået hygiejnebelæring til arbejdsgiveren ved ansættelsens start, og attesten må ikke være mere end 3 måneder gammel. Hvis der er flere arbejdsgivere afgives en kopi af attesten.
Dansk Sundhedstjeneste tilbyder ligeledes denne belæring til elever, som skal i erhvervspraktik, hvis eleven går i skole i Flensborg, Nordfriesland eller Slesvig-Flensborg.
Belæringen gælder dog her kun for praktikperioden.
Målgruppen for belæringen er personale ansat i for eksempel:
- kroer
- kantiner
- sygehuse
- alderdomshjem
- pizza-services
- børnehaver, SFO’er
- beskæftigede indenfor rengøring og opvask i levnedsmiddelindustrien samt i køkkener.
Hygiejnebelæringen foregår på Dansk Sundhedstjeneste i Flensborg, Waldstr. 45, eller på de danske skoler i de nævnte kredse.
Tilmeldingen sker til Dansk Sundhedstjeneste 0461-570 580, hvor der gives oplysninger om dato og klokkeslæt for næste kursus.






